Besøg hos Erling Madsen
Af Claus Wulff Nielsen
Det startede med at Morten Jørck besøgte borgmester Erling Madsen i Scoresbysund. Morten har tidligere
mødt Erling i Danmark, så de kendte hinanden i forvejen. Erling inviterede os ud til sit sommerhus i Kap
Tobin, som ligger ca. 6 km i luftlinie syd for Scoresbysund.
Vi sejlede ud til Kap Tobin i Erlings jolle. Vejret var pragtfuld denne dag, og skibet fra Royal Artic Line lå
i Rosenvinges Bugt lidt udenfor havnen med friske forsyninger til byen. Man var ved at losse skibet. Det lokale
supermarked var næsten tomt, da vi ankom til Scoresbysund, så alle i byen så frem til, at hylderne
i supermarkedet blev fyldt op igen med nye varer.
Ved ankomsten til Kap Tobin stod der en velkomstkomite af løsgående slædehunde og hvalpe. Det var
ikke som i Scoresbysund, hvor hundene var fast tøjret med kæder. I Kap Tobin fulgte hundene os rundt i
bygden. Erling havde et gult sommerhus - Amalienborg - som han selv har sat i stand. Det var blevet flot indvendigt.
Det var et moderne sommerhus med indlagt el, som blev forsynet fra det lokale el-værk i bygden. Jeg var sammen
med Morten inde at se elværket, vi blev imponeret over, at man havde så stort et elværk i Kap
Tobin, og at det kørte hele tiden. Der bor vist kun en enkelt person i bygden. De resterende huse bliver
anvendt som sommerhuse.
Erling var meget glad for at komme ud til Kap Tobin, hvor han har boet engang som barn. Han nød stilheden og
roen ude i bygden.
Ude i fjorden var der en nysgerrig sæl, som dukkede op en gang imellem for at se, hvad vi lavede inde på
land. Erling skød en Grønlands sæl - han var en meget dygtig skytte. Annette fik ellers tilbudt
at skyde sælen, men hun var ikke sikker på, at hun kunne ramme rigtigt.
Vi fik fortalt nogle historier om isbjørne, som havde angrebet mennesker. Erling selv havde skudt en
isbjørn i nødværge, da bjørnen var gået til angreb på hans hund. Engang
imellem kommer der også bjørne forbi Kap Tobin, så derfor fik vi at vide, at man skulle være
bevæbnet, når man gik uden for Scoresbysund.
Vi spiste frokost sammen, inden vi gik ud på en tur for at se på varme kilder med Erlings søn.
Kilderne fandt vi desværre ikke, men vi kom i stedet ud til nogle forladte fangsthytter. De var meget snavsede,
og den ene var fuld af sne.
Hen på eftermiddagen tog Erling hjem til familien i Scoresbysund. Om aftenen hyggede vi os indendørs, og
vi fik en lækker middag med grillet fjeldørred. Aftenen sluttede af med, at vi så serien "Det
lille hus på prærien" i fjernsynet.
Erling kom næste dag og hentede os i sin store jolle. Om eftermiddagen var vi til kaffemik på terrassen
hos familien. Vi havde nogle gode timer sammen med Erling og familien.
Det var også en stor oplevelse at komme ud til Kap Tobin.
|