Aasiaat blev anlagt i 1759 af Hans Egedes søn Niels Egede for at forhindre europæiske- især hollandske hval­fangeres tuskhandel med den grøn­landske befolkning. Byen ligger på en ø i et smukt skær­gårds­område, hvoraf flere øer er fredede, og her er der fan­tastiske muligheder for at opleve et ene­stående fugleliv og for at iagttage de hvaler, der oprindeligt var årsagen til at byen blev grundlagt

Ilimanaq er tredje største bygd i Ilulissat kommune med sine 96 indbyggere. Det grønlandske navn betyder „forvent­nings­pladsen“. Det danske navn menes at stamme fra en hollandsk hvalfanger­skipper Klaes (Klaus) Pieterz Torp, der i perioden fra 1719-1732 drev hvalfangst i Diskobugten. Ilimanaq er en af de ældste bebyggelser i Grønland og er grundlagt i samme periode som Ilulissat, dvs. omkring 1741. Fra bygden vil vi gå de ca. 6 km. op til isfjorden, hvor den storslåede udsigt kan nydes fra sydsiden af isfjorden

Isfjelde hedder på grønlandsk „Ilulissat“, og det kan ikke undre nogen, der har været der, at dette er byens navn. Ilulissat ligger smukt ved mundingen af den 40 km lange isfjord, der er fyldt med enorme isfjelde produceret af den nordlige halvkugles mest produktive gletscher. De største isfjelde stander ved mundingen- på en dybde af 250-300 meter - og kommer først fri ved næste springflod, eller når de er eroderet så meget, at balancen forrykkes. Et par kilometer fra byen finder du den frodige Sermermiut-dal, der strækker sig ned mod isfjorden. Her fandtes i 1727 Grønlands største boplads med 250 menesker. I byen ligger Knud Rasmussens museum, som nok vil være et besøg værd

Betydning: „ Solsiden“. Saqqaq er med sine 216 ind­byggere den største af bygderne i Ilulissat kommune. Saqqaq er beliggende på syd­siden af Nuussuaq-halvøen ud mod Vaigat. Saqqaq er kendt for sine arkæo­logiske fund fra en periode omkring år 2000 før Kristus, men bygden Saqqaq blev først grundlagt i 1755 som Riten­benk og blev som sådan i 1781 flyttet til Arve­prinsens Ejland.

Niaqornat („det (aparte) hoved­lignende næs“) ligger på nord­siden af Nuussuaq halvøen, ca. 70 km. VNV for Uummannaq. Stedet har været opholds­sted for grønlændere langt tilbage i historien, der er gode fangstbetingelser i farvandet. Der har været trankogeri i bygden. Produk­tionen af spæk, renskind, sælskin, narhvals­tænder og kobbe­rem har været betydelig.

Qaarsut (de nøgne klipper) ligger 25 km fra Uummannaq på nordsiden af Nuussuaq halvøen. Stedet, der ikke har nogen særlig historie, har været beboet som udsted siden 1780 af fiskere der drev garnfangst. I dag er bygden hjemsted for lufthavnen.

Uummannaq er opkaldt efter det hjerteformede fjeld som ligger bag byen. Uummannaq betyder „det hjerteformede“. Her 600 km. nord for polarcirklen, er der vintermørke i to måneder, men til gengæld får vi glæde af midnatssolen som varer fra midten af maj til hen i august. Uummannaq er rig på arkæologiske og historiske mindesmærker. Byen har en del gamle bygninger og bevarede jordhuse. Et af jordhusene har været beboet indtil 1980. Dobbelt-jordhuset bruges til overnatning i historiske omgivelser.

Ovenstående er nogle af de bygder vi har mulighed for at besøge, hvor mange og hvilke finder vi ud af, når vi er deroppe. I bunden af Uummannaq-fjorden ligger bræen „Store Qarajaq“ der er en af verdens hurtigst bevægende bræer, den bevæger sig 7,2 km. om året. Flere af stederne vil du kunne se gamle fangsthuse, rævefælder og eskimograve.

Er porten til Grønland når man ankommer med fly. Området er kendt for næsten altid at have godt vejr, om sommeren er klimaet tørt og varmt. Der er muligheder for at se moskusokser og rensdyr samt en del fugle. Landskabet er en blanding af frodighed og ørken. Tag bare en tur ud i sandflugtsdalen, og du vil føle at du står i en stor sandørken.