Efter at jeg i 2004 var på en 3 dages hundeslædetur, havde jeg fået lyst til at komme på en længere tur, så omkring påsken 2007 tog jeg 14 dage til Grønland, hvoraf jeg tilbragte de 10 dage på hundeslæde. Turen gik fra Ilulissat og nordpå, hvor jeg en stor del af tiden ville komme til at køre uden for de befærdede slædespor omkring byen Ilulissat.

Det var en tur med mange oplevelser, hvor jeg levede noget på samme vilkår som grønlændere gør under længere slæderejser.

Tidspunkt: fra den 28. marts til den 9. april 2007

Deltager	Kusk	Hunde
Niels	Julius	22
Ulrik	Carl	20
Henning	Johannes	21

Fra Ilulissat til Eqip Sermia og tilbage på 10 dage - en tur på ca. 100 km hver vej.

Vi startede med meget tungt læssede slæder. Hver slæde medbragte mad til 2 personer og slædens hunde i 10 dage plus telt, kogegrej og petroleum, liggeunderlag, soveposer og lidt personligt udstyr.

Personligt udstyr bestod af et par ekstra sokker, et sæt ekstra skiundertøj (uldent undertøj og andet teknisk undertøj), ekstra underbukser samt det varme tøj, jeg ikke havde på.

Toilettasken bestod af tandbørste, tandpasta og solcreme. Alt andet kan man godt glemme, da vi ikke ville komme i nærheden af vand. Så vask blev klaret et par gange med vådservietter.

Klimaet er godt til hundeslædekørsel. Dagenes længde er lidt længere end hjemme i Danmark, solen stor op ca. 6,30 og ned ca. 20,30. Temperaturen kan svinge fra 0 til minus 30, hvilket stiller store krav til påklædning. Vejret kan svinge meget lokalt, så derfor er vejrudsigter ikke til den store hjælp.

Vi havde aftalt med turarrangøren at mødes eftermiddagen før turen for at få lidt at vide om de kommende dage og aftale, hvad vi selv skulle medbringe af udstyr, og hvad der evt. skulle lejes.

Den planlagte tur blev kort gennemgået herunder også, at vi ikke er i kontakt med omverdenen. Vi har en nødsender med, som kan bruges ved nød. Nødsenderen udsender kun et signal, som andre kan opfange og lokalisere for at kunne komme os til hjælp. Man kan ikke tale med nogen vha. nødsenderen.

Vi fik så også lejlighed til at se hinanden. Det var første gang jeg talte med de andre deltagere, eneste oplysning jeg havde fra arrangøren, var at der 2 deltager ud over mig. Så vi var Niels, Ulrik og mig som skulle med på turen sammen med de 3 kuske.

Niels er far til Ulrik, så det var far og søn der skulle have en oplevelse. Alderen på vi tre turister spændte fra ca. 30 – 60 år.

Strækning: Ilulissat – Sermeq Avannarleq
Længde: Ca. 33 km
Turen: 300 meter op og ned.
Aftensmad: Hvalkød
Overnatning: Telt
Sted: Tvillingehytter

Jeg mødte op kl. 10 hos turarrangøren, hvorfra vi blev kørt til slædesporets start. Her skulle slædekasser, madvarer samt den personlige bagage pakkes på slæden. Slæder blev tunge - mit skøn ca. 300-400 kg.

Så vi var klar til at køre ved 11.30-tiden.

Første dag skulle bruges til at komme væk fra byen, så vi skulle køre relativt langt med vores tunge slæder. Det er også nogenlunde nemt at køre, da vi kører i et slædespor, der bruges meget - således også af de 5 andre slæder med turister, der startede denne dag. De skulle dog kun på en 4 dages tur.

Det første stykke kan man sidde på slæden og nyde turen. Men allerede efter nogle få kilometer må man ned af slæden og gå, da det går ret kraftigt opad. Det er en god ide at holde fast i opstanderen på slæden, det gør det lettere at gå.

Vel oppe af de første bakker går det stille og roligt videre ud af slædesporet, med lidt ned og op igen.

De sidste 10 km. køres på fjordisen.

Vejret var rimeligt godt første dag, med let skyet, men op af dagen begyndte det at sne lidt. Vel fremme ved Tvillingehytterne konstaterer vi, at der er 9 andre slæder med turister, som skal overnatte i en hytte på 2,5 x 10 meter.

Så vi beslutter ret hurtigt af få rejst vores telt for at kunne overnatte heri.

Men første opgave ved ankomst til overnatningssted er hundene. Johannes arbejdsgang var, at ved ankomst til overnatning skulle der ført sørges for hundene, hvilket vil sige, at de alle 21 skulle placeres på en lang stålwire, hvorpå der var placeret et stykke kæde til hver hund. Så alle 21 hunde skulle ud af deres sele og trækkes til en plads på stålviren.

Det at trække af sted med 2 slædehunde, som måske ikke har lyst til at følge med én, er ret hårdt arbejde! (PS: I løbet af turen blev hundene mere samarbejdsvillige)

Det var første gang, vi så teltet og skal stille det op. Teltet har Johannes syet til denne tur, så det er første gang, det skal bruges.

Teltet er fremstillet af bomuldslærred og uden bund (se skitse 1). Johannes har valgt bomuld, for at teltet skal kunne ånde, ellers vil der opstå kondens.

Det er lige meget, at teltet ikke er vandtæt, for det regner ikke på sådan en tur. Det kan højst sne.

Vi fandt dog efter en nat i teltet ud af, at det nok ville være en god ide fremover at sætte et oversejl på. Så det gjorde vi de resterende 6 nætter.

Rute: Sermeq Avannarleq – Tasersuaq søen, på nordsiden
Længde: Ca. 8 km.
Turen: 250 meter op
Aftensmad: Rensdyrkød
Overnatning: Telt
Sted: Nordsiden af søen

Jeg vågnede efter en god nat i soveposen ved, at jeg fik sne i ansigtet, hvilket skyldes, at den kondens, der blev dannet på indersiden af teltet, frøs til iskrystaller i løbet af natten. Det hjalp på dette lille ”problem”, at vi resten af tiden satte oversejl på teltet.

Så er det ellers ud af soveposen. Det er lidt køligt at komme op, få tøj på, herunder komme ned i nogle stive støvler, men efter lidt arbejde lykkes det.

Morgenmad: Müesli med pulvermælk, vel at mærke varm mælk, dette fordi vand til mælken fremstilles af isblokke, der smeltes over primussen. Der var også franskbrød med ost eller nutella, hertil selvfølgelig kaffe eller te. Sådan var morgen-menuen stort set alle dage på turen

Fast rutine efter morgenmaden var også at fylde samtlige termoflasker med kogende vand, som skulle bruges til at drikke i løbet af dagen.

Slæden pakkes og hundene spændes for. Dages tur starter med, at vi skal op af en bakke, hvor der ligger ca. ½ meter løs sne, som gør kørslen meget besværligt. Slæden er samtidig meget tung og synker ned og står på bunden.

Johannes og jeg skubber bag på slæden, mens alle 21 hunde trækker, og på denne måde kommer vi langsomt op af bakken.

Desværre er der mange bakker, vi skal op af, De næste par timer skubber Johannes og jeg bag på slæden, mens hundene trækker det bedste, de kan. Så kommer vi et par hundrede meter fremad, så skal både Johannes og jeg samt hundene puste. Så nu forstår jeg lidt bedre de ekspeditions beretninger, hvor der skrives om at kæmpe sig frem gennem sneen.

På et tidspunkt lykkes det hundene af få slæden til at vælte om på siden. Ved fælles hjælp lykkes det Johannes og mig at få slæden på ret køl igen, og vi kan forsætte sliddet med at komme frem.

Efter et par timer er der pause, hvor Johannes for at lette slæden lidt graver noget hundefoder og petroleum ned - ca. 60 kg - som vi kan hente på tilbagevejen. Stedet markeres med en pind, og Johannes tager bestik af omgivelserne.

Således lettet kan vi forsætte, det går nu en lille smule bedre med at komme frem. Så efter yderligere nogle timer, en pause og en lille nedkørsel til søen Taserssuaq, kører vi over til nordsiden af søen.

Her slås der lejr for natten, godt trætte efter en hård dag, det mente i hvert fald Johannes jeg og nok også vores 21 firbenede venner.

Denne nat bliver vores telt placeret halvt nedgravet på en skåning og således, at sovepladserne er på en hylde. Man kan sidde op og tage støvler af og spise, ren luksus!

Strækning: Tasersuaq søen – Qingup Kujalleq
Længde: Ca.10 km.
Turen: 250 meter ned
Aftensmad: Lam
Overnatning: Telt
Sted: Fjordbredden

Dagen begynder med lidt kørsel opad, inden vi tager en ret stejl nedkørsel til fjorden. Det går noget bedre i dag, selv om der stadig er meget løst sne. Inden starten på nedkørsel til fjorden holdt vi frokostpause.

Vores frokost bestod de fleste dage i, at der blev drukket et krus suppe af en eller anden art. Knoor supper. Neils satte sit krus med dejlig varm suppe ned på jorden, for at få hænderne fri. Det skulle han ikke have gjort, for der gik ca. ½ sekund, så havde en af hundene væltet kruset.

Derudover blev der i løbet af dagen spist en del chokolade og matadormiks. Det sidstnævnte var et godt hit, det bliver en hel vane, at vingummier er hårde (ja alt bliver hårdt, når det befinder sig i en dybfryser)

Spisning i slædeteltet, varmt med 2 primusser.

Strækning: Qingup Kujalleq – Pakitsuup Ilorlia
Længde: Turen køres på fjorden, ca. 25 km.
Turen: ???
Aftensmad: Hellefisk
Overnatning: Telt
Sted: Nordligste punkt i fjorden

Det skulle blive endnu en flot dag at køre i. Det ville også blive en dag med forholdsvis let føre, da vi ville komme til at køre på fjorden hele dagen. Vi kørte roligt en times tid, så kunne vi passende holde en kort pause, for nu skulle hundenes skagler vikles ud.

Der går ca. 1 time, så er skaglerne viklet så meget ind i hinanden, at de skal vikles ud. Hundene bytter ret tit plads, selv om nogle har foretrukne pladser.

Vi havde 21 hunde for slæden, hvoraf ret mange var unge hunde, de vil sige at det var deres første eller andet år som slædehund. Der var da også ældre hunde i spandet.

Hundene kan bruges som slædehund til 5-6 år, hvorefter de aflives.

F. eks løb "Anders Fogh" næsten altid yderst i en af siderne, foretrukne side var venstre side.

Efter yderligere et par timer var vi kommet ind i bunden af Qingua Avannarleq. Det sidste stykke kørte vi på land, og her var der ikke så meget sne, så en gang i mellem kørte vi på grus.

Så var der pause igen, hvor vi 3 turister gik en tur op på en top, hvorfra der var en flot udsigt ind over bræen, og med udsyn op til indlandsisen, Vi så her en snehare.

Da vi kom tilbage til slæderne, var vi kommet en halv time for tidligt. Det var nemlig den dag, der blev afholdt Grønlands mesterskab i hundeslædekørsel. Slædekuskene havde medbragt en radio, som på hele turen kun blev brugt denne ene gang.

Resultatet af mesterskabet blev, at nr. 1 og 2 i løbet var fra Ilulissat. Så stor glæde.

Vi kørte videre langs nordsiden af fjorden, hvor det viste sig, at der var ryper. Så vi stopper, og Johannes tager fat i sit haglgevær, for at skyde ryper. I løbet af de næste par timers stop og kørsel blev der skudt 2 ryper, inden vi fandt et godt sted til overnatning.

Dages jagtudbytte skulle lige renses. De 2 ryper blev skåret op, og indvoldene taget ud. Nu er det sådan, at lever, hjerte og kråsen spises rå, så det fik vi også prøvet denne dag.

Nydelsen er ikke så stor, men det kan spises.

Strækning: Pakitsuup Ilorlia - Qingup Kujalleq
Længde: Ca. 20 km
Turen: Kørsel på fjorden
Aftensmad: Hval
Overnatning: Telt
Sted: I bunden af fjorden

Endnu en dag, hvor der køres på fjorden. Vejret om morgenen denne dag er let snevejr. Hundene bliver spændt for slæderne, og vi kommer af sted. Vejret bliver dårligere - snevejret taget til og det blæser også noget.

Så sigtbarheden er ret lav, men dog ikke dårligere, end at vi kan forsætte et stykke langs nordsiden af fjorden. Det er faktisk ret køligt, jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det har været at udforske Grønland. Det må have været både koldt og meget hårdt.

Efter nogle timers kørsel holder vi en pause, hvor der drikkes suppe og spises masser af chokolade.

Derefter krydser vi over fjorden og ind i sidefjorden Qingup Kujaleq. Inde i bunden af denne fjord finder vi et velegnet sted at slå lejr for natten. Det er med at få placeret hundene i deres kæder i en fart, så teltet kan blive rejst. Da teltet er rejst, bliver primussen straks tændt, så der kan blive sat vand over til en gang te/kaffe. Det skal blive godt af få noget varmt at drikke og noget at spise. Der forsvinder en hel pakke kage og noget chokolade på et øjeblik.

Derefter er det afslapning inden aftensmaden, som denne dag var hvalkød.

Opskriften på at lave aftensmad er ret enkel: Man tager den store spejdergryde og smelter en masse is. Derefter kommer man hvalkødet i gryden med vand, koger med lidt krydderier til kødet er mørt, kommer derefter en pose frosne grønsager og en pose kartofler i gryden. Det hele koges til grønsager og kartofler er varme og møre. Variationen på dagenes menu er kun hvilken type kød, der kommer i gryden: Hval, rensdyr, sæl, hellefisk m.m.

Det smager alt sammen godt, og samtidig får man en del væske. Det gælder om at holde væskebalancen i orden, og da al vand skal smeltet af is eller sne. Tager det både lang tid og bruger en masse energi.

Jeg er ikke sikker på at nydelsen af supperne vil være den samme hjemme ved spisebordet.

Strækning: Qingup Kujalleq - Sermeq Avannnarlleq
Længde: Ca. 15 km
Turen: 250 meter op og ned
Aftensmad: Sælkød
Overnatning: Hytte
Sted: Tvillingehytterne

Da vi står op, kan vi konstatere, at der er kommet en del sne i løbet af natten, og at det stadig sner, Men det er holdt op med at blæse så meget. Så vi får pakket slæderne og kommer af sted ved halv 11-tiden. Det er noget af det tidligste, vi er kommet af sted.

Planen for i dag er at nå tilbage til Tvillingehytterne.

Efter et kort stykke kørsel på fjorden skal vi til at køre op af igen. Så nu er det med igen at skubbe bag på slæden, da vi kommer op i den dybe løse sne. Det går dog noget bedre nu, der er også kommet nogle kilo af slæden, nemlig alt det vi og hundene har spist.

Vi holder pause, da vi er kommet op af det stejle stykke, med at drikke te/kaffe og spise lidt chokolade. Herefter vi kan forsætte op af nogle lidt mindre stejle bakker, til gengæld er der nu masser af sne igen. Vi kører nu samme sted som dag 3 og 2, bare i modsat retning.

Op til søen og tværs hen over søen, og så videre af sporet, hvor vi nu gerne skulle finde vores nedgravede depot fra dag 2. Vi fandt depotet uden besvær og kunne derefter forsætte det sidste stykke til hytterne.

Det blev en meget lang dag, vi var fremme ved hytterne kl. 20.30. Så vi havde kørt i 10 timer, hvilket da også betød, at både vi og hundene var meget trætte ved ankomsten.

Så det var dejligt at kunne komme ind i en hytte, som vi hurtigt fik varmet op. Vi var også så heldige, at der ikke var andre end os 6, der skulle bruge de 2 hytter denne nat

Strækning: Hviledag
Længde: Ca. 0 km
Aftensmad: Rensdyr
Overnatning: Snehule
Sted. Ved Tvillingehytterne

Hviledagen brugte vi til først at gå en tur ned på isen og hugge hul i den for at prøve at fange nogle fisk. Isen var kun ca. 1 meter tyk, så det tog os kun en halv time at få hul igennem. For 10 år siden havde isen nok været ca. 2 meter tyk.

Vi satte en line med kroge i hullet og stod et stykke tid for at prøve at fange noget - det lykkedes ikke. Vi lod linen blive siddende til næste dag, men da var der stadig ikke kommet fisk på.

Efter fiskeriet gik vi en kort tur i området og tilbage til hytterne for at spise frokost.

Om eftermiddagen var det meningen, at Johannes ville bygge en iglo til vores næste overnatning. Men da det ikke var til at finde god sne til at bygge en iglo af, gravede vi os i stedet en snehule,

Johannes fandt et godt sted et stykke over Tvillinghytterne. Så var det bare i gang med skovl og sav for at få udgravet en hule stor nok til 3 personer. Hulen var færdig efter et par timer, og så var det tilbage til hytterne, hvor aftensmaden i dag stod på stegt sælkød.

Da vi skulle sove, pakkede vi alt, hvad vi skulle bruge til natten og gik de 100 meter op til snehule. Her fik vi os indrettet med liggeunderlag m.m. og sat stearinlys i de 2 hylder, vi havde lavet til formålet.

Det var meget behageligt at sove i snehule, der er meget stille. Der trænger en del lys gennem snedækket, og det er ikke så koldt, som der ellers havde været i vores telt om natten.

Strækning: Sermeq Avannnardleq – Nukasik
Længde: Ca. 18 km
Turen: Fjordkørsel
Aftensmad: Hellefisk
Overnatning: Telt
Sted: Foran fuglefjeld ved isfjorden

Klokken blev 9, inden vi kom op efter en god nats søvn i snehulen. Så var det ned til hytterne og spise morgenmad og få pakket slæderne, så turen kunne forsætte.

Vi skulle køre på fjorden hele dagen, og vejret var meget fint: Sol fra en skyfri himmel og ikke ret meget vind.

Vi starter med en flot tur foran bræen Sermeq Avangnardleq med et kort ophold, hvor vi kan gå lidt rundt på nogle isskosser. Derefter forsætter turen sydpå langs fjeldene. Undervejs ser vi flere ryper, stopper nogle gange for at jage, og det lykkedes at få skudt 2 ryper i løbet af dagen.

Det bliver en stille dag, men med nogle flotte udsigter. Det er dagen, hvor man kan sidde på slæden og nyde turen og udsigten, mens hundene trækker af sted. Føret er også ret godt, der er ikke for meget løst sne.

Hen på eftermiddagen kommer vi frem til lejrpladsen for natten. Det er nok den flotteste lejrplads, vi har haft. Den er lige neden for et fuglefjeld, som går ca. 200 meter lodret op. Vi fik rejst vores telt og indrettet os. Vi spiste aftensmad i vores telt denne aften alle 6.

Efter aftensmaden var der som sædvanlig en kop kaffe, hvortil der blev udskænket en lille konjak - hvad der kan være i et 2 cl. glas.

Det var blevet en daglig rutine, og det var det eneste spiritus, der blev drukket på de 10 dage: En (1) flaske konjak til 6 personer.

Strækning: Nukasik – Aatartup Qeqertaa
Længde: Ca. 20 km
Turen: Fjordkørsel
Aftensmad: Sæl
Overnatning: Telt
Sted: Ved fangerhytten

Så var det op og ud af soveposen igen, pakke sine personlige dele sammen. Det var her, Neils opdagede, at konjakken var frosset til en ret tyktflydende grødagtig ting. Så det måtte have været koldt denne nat, hvilket også passer med, at det var klart vejr.

Af sted på slæderne - igen en dag, hvor der skulle køres på fjordisen. Efter en times kørsel var vi fremme ved Isfjorden. Ved at gå op på en lille høj kunne vi se ud over Isfjorden, som på denne årstid er frossen til.

Lidt ude på fjorden kunne vi se, at der lå en sæl oppe på isen. En fanger - Ringo - havde også set sælen og var ved at snige sig ind på sit bytte, som blev nedlagt. Fangeren tog længere ind i fjorden, for at jage flere sæler. Vi mødte ham, da han efter et par timer kom tilbage med sin fangst på 3 sæler.

Vi aftalte at mødes med Ringo senere på fangernes fiskeplads på Isfjorden. Her blev sælerne flænset, og leveren spist. Jeg spiste også af leveren, som ikke var hel kold endnu. Jeg fik også lejlighed til at spise tørret hellefisk.

Sluttelig købte vi noget af sælen, som skulle bruges til vores aftensmad, hvorefter vi kørte videre mod fangsthytten. Her kom vi dog også til at overnatte i telt, der var 26 personer i fangsthytten, så det var bedre at ligge i vores gode telt.

Strækning. Aatartup Qeqertaa – Ilulissat
Længde: Ca. 23 km
Turen: En del op og ned

Op og pakke sammen for sidste gang, få det hele på slæden og så af sted. Dagens tur går noget op, så ned igen, men i et meget kørt spor, hvor man møder mange andre slædehold. Vi mødte da også den nye grønlandsmester i hundeslædekørsel. Så var der stop og en spise/drikkepause, inden det gik videre.

Det sidste stykke er der mange nedkørsler, så flere gange skal vi stoppe for at få hundene bag slæden. Man skal også have skaglerne ned under slæden.

Med hundene bag slæden bremser og styrer kusken. Som passager skal man en gang imellem også hjælpe med at bremse med et ben på hver side af slæden, husk at se efter sten og isknolde. Hold ligeledes fast, når der køres ud over et hop, for hele slæden med passager kan svæve et kort øjeblik, inden den lander ret hårdt.

Nedenfor er bakken der et nyt stop for at få hundene foran igen.

Således ankommer vi alle i god behold til Ilulissat.

Sidste dag på turen, det er vemodigt snart at skulle sige farvel til sine rejsekammerater gennem de sidste 10 dage, det gælder både de 2- og de 4-benede.

Det var alle tiders tur, som har givet mig et lille indtryk af, hvordan det må have været at være pioner i Grønland. Her tænker jeg på de slæderejser der er foretaget for 50 år siden, eller før. De må virkelig have haft det hårdt ind i mellem. På ture i dag har vi al deres erfaring samt meget bedre udstyr.

Påklædning er stadig efter princippet lag på lag, som gør at man kan regulerer temperaturen.

På turen havde vi 3 fantastiske kuske, som sørgede for at vi 3 turister fik en god oplevelse. Alle 3 kuske var meget omsorgsfulde, ved at sørge for at vi havde det vi skulle bruge, og det gjaldt så om det var mad, drikke eller beklædning.

 

Turen blev ikke den planlagte, allerede på anden dagen blev der ændret i planerne. På grund af den megen løse sne, var det ikke muligt at komme hurtigt nok frem, til at planen ville kunne holde.

Så derfor blev det besluttet at køre en tur rundt i Pakitsuup Ilorlia, og så tilbage til Isfjorden. Turen blev ikke dårligere af denne ændring, det blev bare en anden tur. Sådan er det at rejse i Grønland.

 

Der bliver mulighed for at høre meget mere om turen, samt se billeder derfra:

Onsdag den 26. september kl. 19.30, samt fredag den 12. oktober kl. 20.00 og 22.00 i Dansk Polarcenter, se oplagstavlen.