Emnet for dette foredrag var stenskreddet ved Paatuut, som ligger på sydsiden af Nuussuaq - den nordlige grænse for Disko-bugten.

Foredragsholderen var geolog Lotte Melchior Larsen, GEUS, der har beskæftiget sig meget med emnet. Hun indledte med at redegøre i hovedtræk for Grønlands og især Disko-bugtens geologi. Vi hørte om kontinentaldrift, lava, basalt, grundfjeld og sedimenter og at området ved Disko-bugten er relativt ung i geologisk forstand - kun ca. 55 millioner år gammelt. Til sammenligning er der områder ved Nuuk, der har en alder på over 3,5 milliarder år.

Stenskreddet forekom om eftermiddagen den 21. novem­ber 2000. Det fik først konse­kvenser i bygden Saqqaq, hvor en helt usæd­van­lig høj flod­bølge slog bådene op på land og be­skad­igede havne­molen. Nogle timer senere fik GEUS en tele­fon­op­ring­ning og blev bedt om at under­søge for­holdene nøjere.

Til eftertidens store held var i den aktuelle periode opstillet en seismograf i Qeqertarsuaq/­Godhavn, hvorfra den registrerede meget store bevægelser fra stenlavinen, svarende til jordskælv af en styrke på 2,3 efter Richter skalaen. Jordskreddet er derfor ét af de mest velbeskrevne i verden mht. tid og styrke.

Det havde været snevejr i området kort før skreddet fandt sted. Ved en helikopteroverflyvning dagen efter skreddet kunne man konstatere, at flodbølgen havde fjernet sneen på fjeldet i en højde af næsten 50 (femti) meter lige ved det sted, klippemasserne var skredet i havet. I Saqqaq, der ligger 40 km mod øst langs kysten, var flodbølgen noget lavere. I den forladte kulminebygd Qullissat, som ligger 20 km væk - lige overfor Paatuut - var en del af de huse, der lå nærmest havet, fjernet og/eller slået til pindebrænde. Man anslår, at flodbølgen har været mindst 15 meter høj der.

Ved efterfølgende opmålinger på luftfotos før og efter skreddet har man kunne beregne, at skreddet har omfattet i alt ca. 90 millioner kubikmeter fjeld. Heraf ligger de 60 millioner fortsat på land, mens 30 millioner er styrtet videre ned i havet og har forårsaget flodbølgen - eller en tsunami, som den kaldes i fagsproget. Ved at sammenholde afstande med registreringen af jordrystelserne har man beregnet, at den gennemsnitlige hastighed for massernes bevægelse ned ad fjeldet har været tæt ved 150 km/t.

Foredraget var naturligvis baseret bl.a. på billeder fra stedet. De fleste af de 15 tilhørere havde selv været i Disko-bugten, og der var en ivrig spørgelyst, efter det sidste billede var gledet over skærmen.

Og man kan forvente flere skred. Det aktuelle område af Nuussuaq er fuld at stenskred, heraf flere så nye, at nulevende mennesker kan huske dem.