Foredrag tirsdag den 17. april 2007 kl. 19.30 i Dansk Polarcenter
<<
På besøg i Isbjørnestedet Nanortalik i Sydgrønland
ved Alf Tornberg Nielsen
 
Nanortalik
 
Aftenens oplæg handler om værdierne af samarbejdet mellem venskabsbyerne Nanortalik og Roskilde og om de mange gode rejseoplevelser, det kan medføre. Venskabsforeningen har sidste år indviet eget medlemshus i Nanortalik. Der bliver vist nye digitale billeder af huset og I tages med på en rundrejse i den storslåede natur. Vi kommer bl.a. til indlandsisen i Tasermiutfjorden, de varme kilder på øen Uunartoq, og vi sejler rundt i den store glaciale skulpturpark, som isfjeldene hver år danner. Der bliver også fortalt om nye tiltag for at få turisterne til området. I 2007 tilbydes bla. en 11 dages fisketur til en ørredelev ved Tasermiutfjorden og 8 og 11 dages rundrejser.
Du kan evt. allerede nu se mere om aftens emne på www.nanortalik.dk og læse om rejserne og se programmerne på www.nanortaliktourism.gl
Foredragsholderen har i over 25 år været leder af elevudvekslingerne mellem Roskilde og Nanortalik, hvor han er æresborger. Har desuden en fortid som ekspeditionsdeltager med Geodætisk Institut i Østgrønland og som turleder og guide i Sydgrønland.
Medlemmer af Qatanngut og Dansk Fjeldvandrerklub har gratis adgang, for ikke-medlemmer er prisen 30 kr.

 
Alf ved bræen
 
Medlemshuset
 

Lidt om grønlandske stednavne, ved webmasteren
Nuna = land
Nunataq = fanget land (underforstået: fanget i isen)
Nanoq = isbjørn
Nanortaq = fanget isbjørn
Nanortalik = stedet, hvor der fanges isbjørne
Iga = gryde
Igalik = grydestedet (det sted hvor beboerne har gryder)
Igaliku = det forhenværende grydested (det sted hvor beboerne havde gryder, men som ikke længere er beboet )
- grønlandsk er dog et udtryksfuldt sprog!