"Lad isbjørnen
selv finde dig!"
Tekst og foto: Copyright Robert E. Peary, II
Robert E. Peary, II
Foredragsholder
Trommesanger
Åndemaner
Jeg er født i 1956 og voksede op i et fangersamfund i verdens nordligste bygd Siorapaluk, omkring 60 km nord
for byen Qaanaaq - Thule, ca. 1300 km fra Nordpolen. Mens jeg voksede op, levede man stadig hovedsageligt af jagt, og
man gjorde kun i begrænset omfang brug af de varer, man fik med den årlige skibsforbindelse.
Et
så isoleret samfund er så godt som upåvirket af andre kulturer og har derfor bevaret sin egen
kultur og egne traditioner nærmest uændrede gennem tiden. Mange århundreders fangsttradition, myter
og fortællinger blev gennem beretninger videregivet fra far til søn og mor til datter.
Det er de erfaringer, jeg har fået gennem mit liv som fanger i Thuledistriktet, som jeg fortæller og
synger om. Jeg synger trommesange for mine forfædre og for dem, der ønsker at modtage sangene. Jeg
synger om det fundamentale liv i os alle, om den store natur og det almægtige univers, hvor alt er liv.
Efter flere års skolegang både i Danmark og på Grønlands vestkyst tog jeg i en alder af 20
år tilbage til Qaanaaq for at søge svar på de mange eksistentielle spørgsmål, som
klogskab gennem skole og uddannelse ikke kunne give mig. Jeg søgte tilbage til visdommen i min egen kultur.
Da jeg kom tilbage til Qanaaq / Siorapaluk tilbragte jeg megen tid sammen med mine bedsteforældre. Gennem
dem fik jeg kontakt med andre fra den ældre generation, bl.a. min farfars bedste ven K'ârqutsiaq Etah
– den gamle kloge mand - som senere på eskimoisk vis adopterede mig. Således fik jeg dyb indsigt i
de traditioner, der har præget vort samfund gennem tiden. Jeg blev isbjørnejæger, fanger, og
trommesanger.
Mit
kendskab til fremmedsprog gjorde, at jeg ofte var forkører og ekspeditionsleder for forskellige
institutioner i området samt for forskere og eventyrere fra mange nationer. Ekspeditionerne gik både
til Grønland og Canada.
Som fanger og isbjørnejæger var hundeslæden om vinteren mit uundværlige transportmiddel i
dagligdagen. I den korte sommerperiode, hvor der var isfrit i et par måneder, brugte jeg kajakken til at jage
bl.a. narhvaler, hvalrosser, sæler og edderfugle. Dog havde vi joller med påhængsmotorer til at
transportere os til jagtstederne, hvor vi ofte slog lejr for adskillige uger ad gangen.
Det er altid en speciel oplevelse at være på jagt med sin far. Han kan fortælle om steder,
slæderuter og sine mange oplevelser gennem et langt liv, når vi standser for at slå lejr. Han er
en stor læremester og en storfanger.
Isbjørnejagt kræver megen tid, stor tålmodighed og mange kræfter. Men når man
finder friske isbjørnespor, glemmer man både tiden, kampen mod vejret og de vanskeligt
forcérbare isskruninger.
I Qaanaaq jager man stadig fra kajak om sommeren. Mens man sidder 
i sin kajak og venter på narhvalerne, har naturen så meget at give, at man aldrig bliver træt af
at vente: lydene, farverne, vandet, fuglene, sælerne …
i sin kajak og venter på narhvalerne, har naturen så meget at give, at man aldrig bliver træt af
at vente: lydene, farverne, vandet, fuglene, sælerne …
Robert E. Peary, II
Frederikssundsvej 119 B,1. th.
2700 Brønshøj
Telefon: 3312 5352 / 5190 1956
E-mail: robert.peary
mail.dk