Foredrag onsdag den 1. februar 2006 i Dansk Polarcenter
<<
Flådens ishavssejlere
ved forfatter og søofficer Per Herholdt Jensen
 
 
Flådens inspektionsskibe og -kuttere sejler året rundt de grønlandske farvand tynde for at løse en lang række vigtige opgaver. De omfatter bl.a. fiskeriinspektion for at forhindre ulovligt fiskeri, overvågning af det udstrakte søterritorium, hævdelse af suverænitet over Hans Ø i Nares Strædet og Tobias Ø i Grønlandshavet, eftersøgnings- og redningsaktioner og støtte til slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland.
Foredragsholderen, som har sejlet meget i Nordatlanten med flådens skibe, skildrer er særdeles interessant og spændende job, der dog også kan være dramatisk og farligt. De fleste opgaver bliver udført uanset vejr- og isforhold, hvor den mindste fejltagelse kan blive skæbnesvanger for skib og mandskab. Lysbilledforedraget er en beretning i ord og billeder om det store arbejde, som Søværnet og Flyvevåbnet udfører til gavn for det grønlandske samfund i nogle af denne verdens mest betagende farvande, hvor vejrets og isens omskiftelighed er vigtige faktorer.