Dette foredrag var præget af mange flotte billeder af områder i NØ Grønland, som vi ellers sjældent ser. Desuden af mange flotte billeder af hvalrosser – som vi også sjældent ser!

Det faglige indhold var bl.a. følgende: Der er på hele kloden kun tre hovedgrupper af hvalrosser, hvoraf de to lever omkring Grønland. Den ene i NØ Grønland, den anden ud for Sisimiut i Vestgrønland. Den tredje lever ved Canada.

Over en flerårig periode har Mario Acquarone sammen med andre forskere og en dykker studeret hvalrossernes levevis i NØ Grønland. Her har hvalrosserne en landingsplads på "Sandøen" tæt ved Siriuspatruljens hovedkvarter i Daneborg, hvorfra logistikken udgik. En del af undersøgelserne skete på "Hvalrosodden", som ligger nogle hundrede km nord for Daneborg, tæt ved Jørgen Brønlunds grav. For polarvante (og læsere af Jørn Riels bøger) var det altså i kendte områder, forskerne udførte deres arbejde.

Forskerne levede i teltlejr i ugevis ved hvalrossernes landingspladser, hvor de bedøvede dyrene for kunne montere sattelitsendere, dykkemålere, tage blodprøver mv. Det var kun hanner, der blev undersøgt, idet hunnerne og deres unger lever andetsteds og har en anden adfærd.

Resultaterne at projektet er en øget viden om dyrenes levevis: En han-hvalros svømmer flere hundrede kilometer ud og tilbage til samme landingsplads for at fouragere. Turen tager 4-5 dage, hvorunder hvalrossen dykker ca. 600 gange i døgnet, uden at hvile nævneværdigt imens. Den spiser i dette tidsrum hovedsageligt muslinger fra havbunden i en sådan mængde, at det i energi svarer til 250 – 300 Mars bar om dagen! Energien bruges til opfedning og det daglige forbrug.

Muslingerne i havbunden afdækkes af vandstrømme fra lufferne og med hårene omkring munden. Muslingerne graves således ikke – som man let kunne tro – op vha. stødtænderne. De benyttes hovedsagelig til at hage sig op på isen med, og de vokser i øvrigt med alderen.

Efter de 4-5 dage hviler dyrene sig og sover på landingspladsen i et par dage. Så tager de en fourageringstur igen, indtil sommeren er ovre og isen lægger til – så kan landingspladen ikke mere benyttes.

Der er fundet tydelige rester af sæler i afføringen fra hvalrosser. Noget tyder dog på, at det kun er nogle hvalrosser, der lever af sæl"fangst". Hertil bruges stødtænderne - og en meget beslutsom adfærd under fangsten.

Hvalrosserne kan udstøde mange forskellige lyde under vandet, mens de på land nærmest grynter.

Undersøgelserne af hvalrosserne har hovedsageligt videnskabelig og kulturel betydning. Det er dog et ret lille forskningsfelt: På en nylig afholdt verdenskonference deltog i alt 18 personer, inkl. studerende, så vi var altså i selskab med en person med en meget sjælden viden!

Der var en lille halv snes tilhørere, som fik fint udbytte af aftenen. Det gjorde foredragsholderen også, for han sluttede med at sige, at det var sjældent, at han fik lejlighed til at fortælle så meget om sin lidenskab! På de fleste konferencer var der kun afsat 10 minutter til fortælle resultaterne af flere års arbejde…