Foredrag i Det Grønlandske Hus, torsdag den 28. februar 2008 kl. 19.30
<<
Scoresbysund og Ilulissat Isfjord
- to sider af Grønland
Foredrag af Eve Eisenhardt og Frank Nielsen.
I august 2007 var vi i Scoresbysund og oplevede bla. en pragtfuld tur rundt i det store fjordkompleks. I foredraget vil vi især fortælle om denne tur, og vi vil drage sammenligning med det første besøg inde i fjorden af europæere. Det fandt sted i 1891-1892.
I foredraget vil vi også fortælle om byen og livet der, og Eve vil sammenligne med livet i begyndelsen af 60-erne, hvor hun i to år boede i bygden Kap Tobin.
Endelig vil Frank kort fortælle om de opsigtsvækkende ændringer, der i de senere år er sket med Ilulissat Isfjord (Jakobshavn Isfjord), helt frem til de seneste nyheder fra sommeren 2007.

Se også Frank Nielsens hjemmeside www.sydforisfjorden.dk.