Det skyldes, at turen i sommeren 2004 kun havde 5 deltagere. Og selv om de to af dem kom fra selveste foreningens bestyrelse, kunne det ikke fjerne ærgrelsen over, at vi et stykke tid før afrejsen måtte afbestille et antal flybilletter i Grønlands Rejsebureau.

Til gengæld har vi totalt udsolgt på næste års rejse, herom senere.

Faldet i medlemstallet er stagneret, heldigvis, og med en meget spændende udvikling på rejse­fronten er der håb om, at vi endelig får vendt kurven i det kommende år.

Vi har altså været fire personer i bestyrelsen i det forløbne år.

Bestyrelsen har på vores møder siden foråret haft selskab af vores webmaster Finn Johan­nessen, idet websiden er en væsentlig kommunikationskanal til medlemmer og andre interesserede.

Den 18. februar 2004 fortalte vort mangeårige medlem og samme webmaster Finn Johannessen om sine rejser i Sydgrønland som optakt til årets rejse dertil. Finn er ivrig fotograf og mange af billederne hensatte os i den salige sindstilstand, som er så enestående, når man selv har været i Grønland. De andre tilhørere talte også pænt om billederne og Finns fortællinger fra sine oplevelser.

Desuden reklamerede rejselederen - som er lig med førnævnte "turkordinator" - for årets tur.

Den 20. april fortalte direktøren for friluftsforretningen Fjeld og Fritid, Mogens B. Larsen om sin deltagelse i verdens hårdeste skiløb, Arctic Circle Race. Løbet afvikles over 3 dage i træk, og koldeste temperatur er under 30 graders frost. Der overnattes i telt. Det lød barskt - og var det også, kunne vi høre.

Imidlertid var der varmt i foredragslokalet, og solen skinnede på næsten alle billederne, så hvis ikke vi havde hørt den spændende beretning fra én, der havde prøvet det selv, kunne vi let have fået indtryk af, at det bare havde været en helt almindelig dejlig tur på ski!

Aftenen var desuden anledningen til, at foreningen indledte forhandlinger med Fjeld og Fritid om en rabataftale for sine medlemmer. Aftalen er netop indgået og annonceres i næste nummer af bladet.

Den 21. september 2004 fortalte rejsedeltagerne Claus Wulff Nielsen og Morten Jørck om årets tur til Sydgrønland. Det var en sandfærdig beretning, men det var ikke den mest opmuntrende billedserie i foreningens historie: Bortset fra enkelte undtagelser, bl.a. et ophold i Julianehåb/Qaqortoq var motiverne pauvre, for der var for meget regn og tåge ­ men det var en god tur, siger de deltagende.

Og det er ganske vist….

Umiddelbart efter kom der mere sol på skærmen, nemlig da Henning Clausen fortalte om sin private hundeslædetur i området omkring Nuuk i påsken. Alle dage med slæden var det strålende vejr - og billederne var derefter!

Mindst ligeså interessant er, at Henning på denne tur mødte et par andre turister, der gav ham idéen til en anden slags Grønlandstur: Et minikrydstogt med egen chartret båd.

Den selv samme Henning blev så begejstret, at han omgående efter hjemkomsten besluttede at føre idéen ud i livet med sig selv som rejseleder. Den sidste del af aftenen var derfor reserveret introduktionen til foreningens rejse 2005: Et minikrydstogt i Diskobugten.

Der var ikke så mange tilhørere, men det er jo kvaliteten frem for kvantiteten, der tæller, og alle - inklusive foredragsholderen - gik veltilfredse hjem.

1. week-end blev afholdt i marts i en DVL-hytte ved Helsinge, mens 2. week-end blev afholdt på Møn i maj. Kort før afrejsen mødtes deltagerne igen for at træne brævandring, idet tre af rejsedeltagerne da netop havde gennemført et ugelangt brækursus i Norge med henblik på den forestående rejse.

Rejsen varede fra 7. til 29. juli og havde følgende hovedingredienser:

Vi oplevede fra første dag de særlige grønlandske omstændigheder, idet den planlagte landing i Narsarsuaq ikke kunne lade sig gøre pga. dårligt vejr. I stedet fløj vi videre til Kangerlussuaq og landede dér. Nå! Vi fik imidlertid hurtigt "formeret tropperne" og gik på opdagelse i terrænet som en flok kåde børnehavebørn. Inden den videre færd dagen efter havde vi været vidt omkring i området, og set i bakspejlet var det slet ikke så tosset en dag.

Næste dag kom vi uden problemer tilbage til Narsarsuaq, hvorfra vi hurtigt fortsatte med båd til Igaliku. Her skulle vi organisere proviant og udstyr til de kommende etaper. Derfor kom vi først af sted på vandringen næste morgen mod Qaqortoq/Julianehåb efter en regnvåd aften og nat.

Turen ned over halvøen hører jo til "almindelig dannelse" for seriøse grønlandsvandrere, og ruterne er velbeskrevne, kortene gode. Vi valgte pga. en kedelig vejrudsigt at følge dalene i videst muligt omfang, men selv om vi altså holdt os i lavlandet, var de første par dage meget tågede og fugtige.

På 3. dagen kom vi til Hvalsø Kirkeruin, der ligger på sydsiden af halvøen, lige ud til havet. Det var en stor oplevelse at se denne manifestation af, at der har været nordboere på stedet i lang tid. Efter flere dage i det ugæstfri vejr var det let at sætte sig ind i den bedrift, det har været, at nordboerne kunne komme til Grønland og overleve i århundreder dér. Hvalsø har været et meget stort sted dengang i en højt udviklet samfund.

Samtidig kom solen lidt frem, og humøret steg væsentligt. Vi vandrede efter en lang frokost videre i bevidsthed om, at ét af turens højdepunkter nu var vel passeret. Efter et par dages vandring med pænt vejr kom vi til Qaqortoq/Julianehåb, hvor vi havde flere gode oplevelser i en meget ren og pæn by. Vi fik også vasket, sovet og provianteret, og det var solskin.

2. etape var vandring over Vatnahverfi, fra Sydprøven til Søndre Igaliku. Vatnahverfi betyder på det norrøne sprog "et sted med meget vand", og dette navn er fortsat fuldstændig dækkende: Der er meget lavland, mange søer og mange vandløb - og vi havde regn på alle 5 dage på vandreturen!

Da vi kom til Søndre Igaliku, var vejrudsigten dårlig. Vi besluttede derfor at ændre planen for turens 3. og sidste etape radikalt: Det planlagte vandring over Jespersens Bræ og Motzfeldt sø til Igaliku blev ændret til 5 dage i Narsarsuaq. Her boede vi på campingpladsen lige ved vandrehjemmet. Dagene gik hurtigt. Området har en meget spændende historie, som er afspejlet i terrænet, og vi var på en meget god heldagstur til Indlandsisen, inden vi planmæssigt fløj hjem til Danmark.

Claus er nu i samarbejde med bestyrelsen ved at lægge sidste hånd på sin turrapport, som jo er et vigtigt dokument for foreningens fremtidige liv.

Bestyrelsen vil gerne sige tak til Claus for veludført arbejde. Turen var meget velkomponeret, og vi kan bestemt anbefale at genbruge rejseplanen med den nødvendige opdatering efter køreplanerne for fly og skibe. Hjemmesiden

Hjemmesiden er under fortsat udvikling. Vort ønske om at få mere arbejdskraft til denne opgave blev opfyldt, idet ét af de gamle medlemmer Finn Johannessen påtog sig denne opgave sidste vinter. Det er vi meget glade for i bestyrelsen, og målt på kvalitet har vor hjemmeside indenfor det sidste år udkonkurreret i hvert fald to af hjemmesiderne i beslægtede foreninger, og en tredje står nu for at blive overhalet.

Vi vil gerne takke Finn Johannessen for det store arbejde, han har udført, og tillige for hans under­fundige "gnækken med" på vore møder.

Derudover er vi fortsat glade for, at Vagn Makholm udfærdiger siderne med "Siden sidst" med nyt fra den landsdækkende grønlandske avis "Grønlandsposten".

Bestyrelsen iler med en stor tak til redaktøren Henning Clausen for det store arbejde, der læg-ges i bladproduktionen, og til Vagn Makholm for hans indsats med "Siden sidst".

Som bekendt er portostøtten blevet fjernet. Det betyder en merudgift på flere tusinde kroner om året for vor forening. Desuden er postvæsenets forsendelsesordning ophørt, og det er nu vor kasserer, der forestår at sende bladet til vore medlemmer .

Bladet er den tungeste post i foreningens budget, og som følge af udsigten til underskud også til næste år har bestyrelsen besluttet, at bladet vil gå ind i løbet af det kommende år. Derved vendes underskud til overskud.

En epoke er samtidig slut, og vi kan fremover kalde os en virtuel forening. Sideløbende lægges endnu flere kræfter i hjemmesiden, således at medlemmerne får et flot tilbud her.

Udvalget har afholdt de planlagte 2 møder i årets løb, og alle foreninger ønsker at fortsætte denne rutine.

Vi har igen i år fået lov til at reklamere for årets tur i form af et indstik i Dansk Fjeldvandreklubs medlemsblad. Bestyrelsen lægger vægt på, at vor forening hvert år markerer sig som den oplagte mulighed for Fjeldvandreklubbens medlemmer, når de på et tidspunkt i deres frilufts­karriere føler sig kaldet til at gæste Grønland.

Det er efterhånden mange år, vi har deltaget, og det er både vi og julemærket glade for.

Vi overvejer nu at anmode Fonden for det grønlandske Julemærke, Udvalget i Danmark, om tilladelse til at reklamere for Q-foreningen på standen til næste år. Der sælges i gennemsnit 1 ark julemærker i minuttet i åbningstiden de 3 dage, udstillingen varer, så vi kommer i kontakt med virkelig mange mennesker, hvoraf en relativt stor del interesserer sig for Grønland. Økonomi

Året har et underskud på 3.300 kr., hvilket naturligvis er beklageligt. Dette til trods for, at årets tur gav et pænt overskud - som vi har indkasseret med god samvittighed. Jeg vil senere komme ind på, hvorledes vi planlægger at undgå underskud fremover.

Vi har igen i år modtaget tilskud på 5.000 kr. fra Friluftsrådets Tips- og Lottomidler.

Da bladet som nævnt planlægges lukket, vil økonomien rette sig betydeligt i det kommende år, og vil igen kunne klare os selv.

Med åbningen af Nordatlantens Brygge er området nu endnu mere attraktivt at frekventere for vore medlemmer og gæster.

I løbet af prøveperioden blev det imidlertid klart, at Vibeke er væsentligt mere socialt engageret end foreningens profil kan leve op til, hvorfor Vibeke før sommerferien meddelte, at hun ikke ønskede at indgå i bestyrelsen.

Vi vil gerne takke Vibeke for det arbejde, hun nåede at udføre, og Vibekes engagement var en forfriskende oplevelse for os alle. Vi har også siden haft glæde af at arbejde sammen med Vibeke på et tilgrænsende område.

Posten som bestyrelsesmedlem med særligt ansvar for hjemmearrangementer er fortsat ubesat.